Vi er behjælpelige med alle spørgsmål i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen.
Der er også mulighed for at få begravelseshjælp fra sygeforsikringen ”danmark”. Dette afhænger dog af, hvilken gruppe man tilhører.
Derudover kan der i nogle tilfælde også være begravelseshjælp at hente fra den afdødes fagforening. Dette ansøgningsarbejde hjælper vi ligeledes gerne med.
Har den afdøde udfyldt ”Min sidste vilje”?
Der kan være rigtig mange forskellige ting at tage stilling til i forbindelse med en bisættelse eller en begravelse. Hvis den afdøde på forhånd har udfyldt ”Min sidste vilje”, kan det være en stor hjælp for de pårørende.
Her kan den afdøde for eksempel også notere, hvis vedkommende har nogle særlige ønsker eller bemærkninger i forhold til afskedens økonomiske aspekt, eller det kan være, at vedkommende selv har sparet nogle penge sammen til at dække udgifterne.